Udtalelser

- En værdibaseret skole

Udtalelser fra lærere

Vi er en af Danmarks 22 private katolske skoler beliggende centralt i Kgs. Lyngby.
Vi er en lille skole med et spor – altså en klasse på hvert trin –  som fører eleverne frem til 9. klasses afgangsprøve,
hvor vi hvert år oplever rigtig fine resultater.

"Som engelsklærer i indskolingen oplever jeg, at eleverne hurtigt tilegner sig en god udtale og forståelse af det engelske sprog. Når vi arbejder med sproget på en legende måde, er der flere elever, der ønsker at deltage, og derved stiger deres indlæring. Kh Marianne ".
444471859
Marianne
Lærer
"Noget helt særligt ved Sankt Knud Lavard er, at selvom vi er en lille skole med et trygt og overskueligt miljø, har vi hele verden repræsenteret, alle kontinenter, mange kulturer, og flere trosretninger."
444471875
Marion
Lærer
"Her på skolen undervises eleverne også i grundskolens timeløse fag. Vi har et særligt fokus på trafikundervisningen på 6. Klassetrin. Eleverne i 6. Klasse skal blandt andet passe skolepatruljeopgaven og gennemføre en teoretisk og praktisk cyklistprøve i løbet af foråret. Begge opgaver er med til at styrke klassesammenholdet og elevernes trafiksikkerhed i og udenfor skoletiden." "Eleverne i 3. Klasse har svømmeundervisning 2 lektioner om ugen. Her er der fokus på indlæring af grundlæggende svømmefærdigheder og sikkerhed i og omkring vand."
Frederik
Lærer
"Musik er et glædesfag! Jeg oplever som musiklærer, hvor glade rigtig mange elever er for at få lov til at udfolde sig musikalsk og optræde foran hinanden og herigennem få styrket deres selvværd. Jeg bestræber mig altid på at skabe et trygt læringsrum, hvor eleverne har lyst til at være musisk kreative og glæder sig til det, fordi de føler sig set, hørt og anerkendt – ikke blot at mig som lærer - men også af de andre elever."
444471866
Christine
Lærer

Udtalelser fra forældre

Vores søn startede på SKL i 5.klasse og blev mødt af søde og omsorgsfulde lærere, der var gode til at få øje på hans potentialer. Vi har også sat meget pris på, at SKL er en skole med mange gode traditioner, hvor de større elever tager sig af de mindre. Når vi tænker tilbage på SKL tænker vi på ord som tryghed, læring, varme og faste rammer."
Karen og Jakob.
Forældre - 2023
Om valg af skole fra børnehaveklasse:
"Efter at have deltaget i infomødet vedr. opstart i 0. klasse, var vi slet ikke i tvivl om, at Sankt Knud Lavard ville være et rart og trygt sted at sende sit børnehavebarn hen. Der er trygge rammer og en super god lærer i børnehaveklasse, som får børnene til at vokse og gøre dem skoleparate. Vi har ikke fortrudt det siden - vores barn går nu i 9. klasse".
Lena Carlberg
Forældre - 2023
Om trivsel:
“Vi kan ikke få hænderne ned over, hvor fantastisk et miljø der er på Sankt Knud Lavard skole. Det faglige niveau sidder lige i skabet og vigtigst af alt, så er skolelederen og lærerne meget tydelige og omsorgsfulde, hvilket resulterede i, at vores søn kunne føle sig tryg og turde være sig selv, og som en bonus blev hans faglige resultater imponerende. Det skønneste sted, hvis man ønsker en tryg og inkluderende skolegang for sit barn - et læringsmiljø fra øverste skuffe.”
Lena Carlberg
Forældre - 2023
Om faglighed:
"På Sankt Knud Lavard går man op i fagligheden. I slutningen af 8. klasse øver man eksaminer, så børnene ved, hvad de kan forvente i 9. klasse. Det er med til at forhindre, at de bliver alt for nervøse, for de ved, hvad det drejer sig om. Det er bare super godt! Det faglige niveau bliver taget seriøst på Sankt Knud Lavard. Det er på en måde, så alle kan være med på flere niveauer. Lærerne gør en stor indsats for at differentiere undervisningen."
Lena Carlberg
Forældre - 2023